|
Write IT |
|
|
» Forside » IT-artikler » Undersøgende journalistik » Kontakt » Baggrund |
England: Open Source giver god forhandlingspositionLondonbydelen Newham undersøgte både Open Source- og Microsoft-software, for derefter at forhandle sig frem til en fordelagtig Microsoft-løsningAf Dan MygindLondon-bydelen Newham fremhæves ofte som et mønstereksempel på den engelske regerings bestræbelser på at udbrede e-Government. Derfor var det ikke nogen overraskelse at Newham i oktober 2003 blev udpeget til at køre et pilotprojekt med Open Source. Derimod var det en overraskelse, da Newham pænt takkede nej til at deltage. En overraskelse der i Open Source-kredse forvandlede sig til vrede og beskyldninger om at Microsoft havde købt Newham, da Newham begrundede sit afslag med, at det var mest fordelagtigt for Newham at basere sin IT-infrastruktur på Microsoft-software. ComON har talt med Newhams IT-chef Richard Steel for at høre om overvejelserne bag Newhams beslutning. To evalueringsprojekter bag beslutning“Den vigtigste udfordring Newham stod over for var at få standardiseret IT-infrastrukturen”, fortæller Richard Steel. Grundet forskellige projekter gennem årene var der ikke længere en fælles platform for Newhams cirka 5000 arbejdsstationer. En fællesnævner var Microsofts operativsystemer, men de fandtes i alle afskygninger; Windows 95, Windows NT og Windows 2000. Tilsvarende var der også forskellige versioner af office-pakker og e-mail-klienter. Newham begyndte derfor at undersøge, hvordan man bedst fik en ensartet infrastruktur. “Vi fandt hurtigt ud af, at IT-konsulenterne vi snakkede med enten var pro-Microsoft eller anti-Microsoft [og dermed pro-Open Source]. Vi etablerede derfor et projekt med Net Project Group, der er pro-Open Source. Projektet, som Newham selv sponserede, skulle undersøge muligheden for at basere infrastrukturen på Open Source”, forklarer Richard Steel og fortsætter: “Microsoft tilbød så at sponsere et andet projekt, hvor Cap Gemini Ernst & Young, skulle undersøge hvordan den eksisterende Microsoft-infrastruktur kunne optimeres.”Ingen besparelser på kort sigt ved Open SourceBegge projekter bekræftede behovet for standardisering. Ikke overraskende pegede de to projekter på hver deres løsning; det Microsoft-sponserede projekt på Microsoft-standardisering, mens Open Source projektet pegede på Open Source. Ifølge Richard Steel viste Open Source-projektet dog også, at der ikke ville være nogen besparelser på kort sigt. “På kort sigt ville der ikke være nogen besparelse ved at vælge Open Source”, siger Richard Steel og uddyber:”Udgifter til uddannelse af slutbrugere og IT-folk, change management af hele processen, migreringsomkostninger ved flytning af applikationer fra Windows til Linux; alt sammen noget der betød, at en besparelse på licens-udgifterne ville forsvinde.” Richard Steel ønsker ikke at offentliggøre hvad de estimerede totale omkostninger ville blive, men oplyser, at indførelse af Open Source ikke ville gøre Newhams årlige udgifter til hardware og software mindre end de tre millioner pund som Newham bruger årligt. Men på lang sigt er der vel besparelser? Ifølge Richard Steel blev eventuelle langsigtede besparelser ikke opgjort, da indførelsen af Open Source blev vurderet som et høj-risiko projekt. Samtidig oplevede Newham, at Microsoft var begyndt at lytte mere til Newhams ønsker.Microsoft lytter til Newhams ønsker“Der var en anden lydhørhed end vi var vant til. De [Microsoft] havde jo også lige tabt München”, forklarer Richard Steel og henviser til at Munchen Byråd i 2003 besluttede at indføre Open Source. Richard Steel vil ikke sige at Open Source blev benyttet som pression, men at Microsoft nok var meget opmærksomme på Newhams ønsker. Richard Steel ønsker ikke at oplyse de konkrete prismæssige detaljer i aftalen med Microsoft, men oplyser, at Newham samtidig med Microsoft-aftalen forhandlede en ny hardware-kontrakt. De to aftaler betyder, at Newham kan halvere udgifterne til hardware og software. |
|
This site is © Copyright Write IT 2004-2010, All Rights Reserved Write IT - Pinch Penny Cottage Thornimans Lane Frampton, Boston, Lincolnshire PE20 1AJ |