|
Write IT |
|
|
» Forside » IT-artikler » Undersøgende journalistik » Kontakt » Baggrund |
Portaler - er tiden moden?Af Dan MygindAllerede inden dotcom-boblen brast, blev portaler markedsført som den Næste Store Ting, der ville effektivisere virksomheder, gøre al nødvendig information tilgængelig for medarbejdere blot med et enkelt muse-klik og generelt transformere verden til et bedre sted med lykkelige, portaliserede mennesker. Hvordan er status på portal-området i dag? Typer af portalerOrdet portal er i dag blevet en bred betegnelse, der dækker over flere forskellige ting.I starten var det internettet, der ved hjælp at websites som Altavista og Yahoo gjorde portalbegrebet kendt. Her er der, ved siden af søgefaciliteten, velordnede kategorier som nyheder, sport, erhverv osv., hvor brugeren kan finde frem til hvad som helst ved at klikke sig frem. Siden blev Enterprise Portaler et buzzword som enhver anstændig marketingafdeling hos IT-leverandørerne strøede ud over deres glittede brochurer. Med Enterprise Portaler ønsker man at samle den vigtige information fra forskellige interne it-systemer i en samlet, ensartet brugergrænseflade, så de ansatte ikke skal bruge for meget tid på at søge efter informationer i forskellige systemers uensartede brugergrænseflader. Via virksomhedens intranet leverer portalen den nødvendige information, som medarbejderne skal bruge til deres arbejde. Det er dog ikke kun på intranettet, at Enterprise Portalerne har deres berettigelse. Portalerne kan åbnes for omverdenen, så virksomhederne kan tilbyde kunder og leverandører adgang til dele af virksomhedens it-systemer. Det kan ske via et extranet, hvor kun udvalgte kunder og samarbejdspartnere har adgang eller via internettet, hvor alle har adgang til udvalgte informationer. Ideen er at kunder og leverandører selv kan hente og opdatere informationer, så virksomhed, kunder og leverandører alle sparer tid. Enterprise Portalen skulle gerne skabe en win-win situation. Endelig er der typen af portaler, der er kendt som markedspladser, hvor indkøbere og leverandører tilbydes en elektronisk markedsplads af en tredjepart. Af hjemlige eksempler finder vi eksempelvis Gatetrade.net samt Den Offentlige IndkøbsPortal; DOIP. Begge portaler blev lanceret med store ambitioner, men måtte siden nedjustere forventningerne. Gatetrade, der står bag driften af DOIP, gik i solvent likvidation i slutningen af juni i år og blev først reddet da investeringsselskabet Consolidated Holding købte det i starten af juli. Ikke umiddelbart et godt tegn for markedsportalerne, men de nye ejere er fortrøstningsfulde. Markedet i dagConsolidated Holdings fortrøstninger underbygges af markedsanalyser, der viser, at der er et marked for portaler; både for Enterprise Portaler og deciderede markedspladser.En undersøgelse fra Jupiter Research sidste år viste at 80 procent af de adspurgte virksomheder enten havde eller planlagde at have en virksomhedsportal, som de ansatte kunne anvende. 49 procent sagde at de havde kundeportaler, mens 25 procent havde portaler for deres leverandører. En undersøgelse fra Gartner sidste år baseret på svar fra 620 IT-chefer, viste at Enterprise Portaler var den tredie vigtigste prioritet hos IT-cheferne, kun overgået af Sikkerhed og Systemintegration. Her kan man endda diskutere hvornår man taler om systemintegration og hvornår man taler om portaler, da en af de vigtigste funktioner for portaler er at integrere funktioner og data fra flere forskellige systemer. Teknologien bag portalerDe fleste eksisterende portaler er bygget med gammelkendt, eksisterende web-teknologi, men analytikere og leverandører forventer at web-services og remote portlets i fremtiden vil blive en vigtig byggeklods for portaler.De nyligt godkendte standarder WSRP og JSR 168 (Se Portene til portalen) ses som et vigtigt skridt på vejen. Nogle leverandører mener, at ved at anvende webservices til at integrere portalen med backend-systemerne, vil portal-markedet få en uimodståelig tiltrækningskraft. - Webservices har simplificeret integrationsarbejdet for virksomhederne og det kan spare mange penge, så der er en umiddelbar ROI [Return Of Investment] når du introducerer en portal, udtalte Thomas Schaeck der er chef arkitekt for IBM's portalløsning WebSphere Portal Server og formand for den tekniske komite der udarbejder WSRP-standarden, forleden. Han bakkes op af Ashish Larivee, Direktør for Product marketing, Novell: - Evnen til at integrere applikationer ved hjælp af web services er hvad der giver enterprise portalerne styrke. Leverandørernes optimistiske syn på portaler som vidundermiddelet, der integrerer it-systemerne og effektiviserer arbejdsgangene, bliver neddæmpet lidt af analytikerne. Her siger blandt andet Sandy Rogers, IDC's direktør for web services og integration software: - Der er visse sikkerhedsbegrænsninger i forbindelse med at anvende portalerne til at udføre alle forretningsprocesser, så de første web services-baserede portaler vil blive brugt til at samle og præsentere information, ikke til at udføre forretningsprocesser. Dermed refererer hun til, at man formentlig ikke vil udføre deciderede transaktioner ved hjælp af web services. |
|
This site is © Copyright Write IT 2004-2010, All Rights Reserved Write IT - Pinch Penny Cottage Thornimans Lane Frampton, Boston, Lincolnshire PE20 1AJ |