De tænker for Bush

Strategien for Bush-regeringens udenrigspolitik fødes i amerikanske konservative tænketanke. En strategi som, iføIge tænketankene, vil skabe fred og stabilitet i verden. Kritikere mener, at strategien blot vil gøre verden mere usikker.

Af Dan Mygind

Det var en sommerdag i starten af juni 1997.
Nærmere bestemt den tredie juni 1997.
Dagen hvor et nyt århundrede blev født.
Et nyt amerikansk århundrede.
Undfangelsen af det nye amerikanske århundrede skete på femte sal i en kontorbygning pa 17th Street i Washington DC.
Her havde en lille gruppe republikanere i 1ængere tid siddet og bandet over Clinton-regeringens udenrigs- og forsvarspolitik. Ud af deres utiifredshed opstod en organisation, der skulle påvirke Clinton-regeringen til at ændre kurs i udenrigspolitikken. Den nyfødte organisation kaldte de “Project for the New American Century” - Projektet for det nye amerikanske århundrede.
Som kælenavn fik den lille navnet PNAC (udtales pee-nac).
En række af gruppens venner havde været fødselshjælpere og skrevet under på principerklæringen for organisationen; Dick, Donald, Paul og en række andre. Det kunne have været almindelige amerikanske republikanere, der var trætte af fire og et halvt års demokratisk styre.
Vennerne var dog ikke helt alniindelige amerikanske republikanere - deres efternavne var Cheney, Rumsfeld og Wolfowitz samt andre, der i dag er kendt som absolutte topfolk i Bush-regenngen.

De nykonservatives indflydelse på Bush

Kontorbygningen i Washington DC, hvor PNAC kom til verden, rummer også den konservative tænketank American Enterprise Institute.
Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen, der er forsker på det danske Institut for Internationale Studier, er begge organisationer meget interessante set i forhold til Bush-regeringen. Tænketanke er nemlig en vigtig ingrediens i det amerikanske politiske liv. Herfra hverver en ny regering ofte folk og ideer til regeringsadministrationen.
Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen har både PNAC og American Enterprise Institute stor indflydelse på Bush-regeringens udenrigspolitik. En indflydelse de har opnået ved at fokusere på udenrigspolitikken. “De er begge fokuseret på en nykonservativ dagsorden, der er specielt rettet mod udenrigspolitikken”, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
De nykonservative er, i modsætning til de traditionelle konservative, internationalt orienterede og mener, at USA har pligt til at blande sig i internationale forhold. Indblandingen skal ske på USA’s præmisser, hvilket ikke levner meget plads til internationale organisationer som FN. De mest prominente nykonservative i Bushadministrationen er viceforsvarsminister Paul Wolfowitz og forsvarspolitisk rådgiver Richard Perle. De har allieret sig med de mere traditionelle konservative høge som forsvarsminister Donald Rumsfeld og vicepræsident Dick Cheney. Denne indflydelsesrige inderkreds i Busb-regeringen har sørget for, at en række af punkterne pa den nykonservative dagsorden er realiseret i dag.

Ønsket om at fjerne Saddam

Eksempelvis var fjernelsen af Saddam Hussein fra magten i Irak et af de tidlige mål for PNAC.
Allerede den 26. januar 1998 sendte PNAC et brev til daværende præsident Clinton. I brevet opfordrer brevunderskriverne Clinton til at ændre strategi over for Irak. PNAC foreslår en strategi, hvis ultimative mål er at “fjerne Saddam Husseins regime fra magten”.
Begrundelsen var, at Saddam Hussein formentlig havde masseødelæggelsesvåben. I april 2003 kunne to af PNAC-brevets underskrivere, nuværende forsvarsminister Donald Rumsfeld og nuværende viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, med tilfredshed se Saddam Husseins regime blive fjernet fra magten i Irak. Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er der ikke noget epokegørende ved, at tænketankenes ideer og personer føres videre med over i regeringen. Det er en del af amerikansk politik .
“Personsammenfald mellem tænketanke og regering er ikke noget nyt. Det, der gør det interessant, er det store skifte i udenrigspolitikken, der er sket. Normalt plejer en ny regerings udenrigspolitik i store træk at ligne den afgående regerings”, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen blev det store skifte især hjulpet på vej, da World Trade Center sank i grus den 11. september 2001. Det satte krigen mod terror igang, hvilket gav de nykonservative mulighed for at realisere deres planer.
Og hvad vil de nykonservative så?
PNAC’s fulde navn - “Project for the New American Century” - siger en del om de nykonservatives mål.
Ifølge organisationen skal det 21. århundrede være et århundrede, hvor amerikanske idealer og interesser er de fremherskende overalt i verden.

Militær dominans giver magt og indflydelse

Midlet til at sikre at amerikanske idealer og interesser er de fremherskende overalt i verden, er et amerikansk globalt lederskab. Et lederskab der baserer sig pa militær dominans.
I PNAC’s principerklæring står, hvad der er nødvendigt for at få et nyt amerikansk århundrede:
“Et militær som er stærkt og klar til at møde nuværende og fremtidige udfordringer; en udenrigspolitik som klart promoverer amerikanske principper i udlandet; og et nationalt lederskab der accepterer USA’s globale ansvar”.
Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er der tale om en ny tankegang.
“Siden 1945 har en af hovedhjørnestenene i amerikansk udenrigspolitik været, at amerikansk magt skulle pakkes ind, den skulle være en del af NATO eller FN - den amerikanske magt skulle udspille sig i en institutionel ramme. Nu kommer de her folk og siger: "Vi har magt, der er ikke nogen, der kan forhindre os i at bruge den — lad os komme igang”, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Det er en tankegang, der falder en del for brystet.
En af dem er Jim Lobe fra den amerikanske progressive tænketank Foreign Policy in Focus.
Han mener, at ideen om at basere et lederskab pa militær styrke er naiv.
“Det er naivt at tro, at militær styrke er den eneste form for styrke, der findes. Der findes også ting som goodwill hos andre nationer. Hvis andre nationer har tillid til at USA respekterer deres interesser, er det langt at foretrække, fremfor at straffe nationer der er uenige med USA”, siger Jim Lobe fra sit kontor i Washington DC.
Et synspunkt som Radek Sikorski fra den konservative tænketank American Enterprise Institute, er uenig i. Han mener, at militær styrke er et uomgængeligt faktum i verden.“Jamen, det er desværre sådan verden er, og altid har været. Mi1itær styrke er nødvendig. Der er nogle, og især europæere, der tror, man blot kan glemme, at der rent faktisk er fyre derude, der vil os ondt. Man kan ikke blot fjerne den militære magt; det er en illusion”, siger den tidligere polske viceforsvarsminister og viceudenrigsmnister Radek Sikorski fra kontoret i Washington DC.

Tanken om forebyggende angreb

I Danmark sidder professor i international politik Ole Wæver pa Institut for Statskundskab pa Københavns Universitet og har en lidt anden vurdering af verden.
“Der er tale om en benhård magtpolitik. Selvføgelig skal man ikke bare være eftergivende, men det er forkert at tro, at man kan skræmme sig vej. Hvis man skal have magt, er det nødvendigt at anvende mange instrumenter; eksempelvis er tillid og troværdighed meget vigtige”, siger Ole Wæver.
Mens Ole Wæver taler om at skræmme sig vej, foretrækker de nykonservative at tale om at forebygge trusler. For eksempel ved at foretage forebyggende angreb på fjendtligt indstillede lande, der er igang med at skaffe sig masseødelæggelsesvåben. Et argument som blev brugt for at gå i krig mod Irak. Et argument som de nykonservative forstår og hylder. I et brev dateret den 30. januar 2002 glæder PNAC sig over, at præsident Bush i sin tale til nationen dagen før nævnte, at han så forebyggende angreb som en mulighed i kampen mod terrorismen. Jim Lobe fra Foreign Policy in Focus forstår ikke de nykonservatives begejstring. Han mener, at USA med princippet om at anvende forebyggende angreb har ført verden ud på en meget farlig kurs.

Anarki eller ordenshåndhæveIse

“For mig lyder det som det rene anarki. Med det princip kan Nordkorea angribe Sydkorea, Kina kan angribe Taiwan, Grækenland angribe Tyrkiet og så videre. Spørgsmålet er: Hvem bestemmer hvilket land, der er en slyngelstat?”, lyder det fra Jim Lobe.
Radek Sikorski svarer, at der vil være tale om en politisk vurdering af, hvem der er en slyngelstat.
“Da der ikke er nogen verdensregering eller noget verdensparlament, vil det være et politisk spørgsmâ1”, lyder det fra Radek Sikorski.
Men er døren sâ ikke åbnet for anarki, som Jim Lobe vurderer?
Radek Sikorski mener ikke, at forebyggende angreb nødvendigvis vil føre til anarki. Sålænge USA har opbakning til deres politik, vil der ikke være tale om anarki. USA og dets allierede er garanter for retssikkerheden i verdenssamfundet og er således dem, der afgør, hvem der er slyngelstater.
“I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende magt, er det godt, at USA har støtte og aftaler med allierede”, lyder det fra Radek Sikorski.
Princippet om forebyggende angreb blev anvendt i Irak. Her håber de nykonservative, at resultatet bliver, at der indføres demokrati i Irak. De håber så, at demokratiet vil brede sig til andre lande i området. Præsident Bush har samme tankegang.
I en tale den 28. februar 2003 sagde Bush:
“Et nyt regime i Irak vil fungere som et inspirerende eksempel på frihed for de andre nationer i regionen.”
Bush holdt iøvrigt talen for American Enterprise Institute.

Reaktionen fra den arabiske befolkning

Ole Wæver vurderer, at de nykonservative fokuserer for meget på de arabiske regeringer og for lidt på den almindelige befolknings reaktion, når de taler om effekten af regimeskiftet i Irak.
“De nykonservative er meget optaget af, hvordan andre statsledere reagerer på, at Saddam Hussein er fjernet fra magten i Irak. Det kan godt være at nogle af de “slemme” statsledere begynder at opføre sig som amerikanerne vil have det, men hvad med den arbejds1øse arabiske teenager? Hvordan reagerer han? Vil han ikke melde sig under al-Qaedas faner?” spørger Ole Wæver.
Radek Sikorski giver til dels Ole Wæver ret, men mener, at det er en nødvendig risiko.
“Nogle af de arabiske arbejdsløse unge vil måske slutte sig til al-Qaeda, men hvad er alternativet? Hvis USA ikke gør noget, vil de arabiske arbejds1øse unge aligevel blive terrorister. Og hvorfor er de arbejdsløse? Det skyldes de økonomiske systemer i de arabiske lande, som styres af kleptokratiske diktatorer, der ikke tillader økonomisk og politisk frihed” siger Radek Sikorski fra kontoret i American Enterprise Institute.
I tirsdags fyldte det Nye Amerikanske Århundrede seks år.
Hvordan fremtiden bliver for “kleptokratiske diktatorer” og resten af verden, afhænger af i hvor høj grad de nykonservatives tanker får lov at præge tiden fremover.