Overvågning lurer på demokratiet

I skyggen af 11. september har Danmark sammen med en række vestlige lande indført øget elektronisk overvågning. Kritikere mener, at et overvågningssamfund sniges ind ad bagdøren og frygter, at demokratiet er i fare

Af Dan Mygind
Når din mobiltelefon er tændt, efterlader du spor. Spor, der fortæller, hvor du er på hvilket tidspunkt. Når du taler i telefon, efterlader du spor. Spor, der fortæller, hvem du taler med og hvor længe. Når du bruger dit Dankort, kreditkort eller benzinkort, efterlader du spor. Spor, der fortæller, hvor og hvornår du har handlet. Når du er på internettet, efterlader du spor. Spor, der fortæller, hvad du sender og hvem dine modtagere er. Allesammen elektroniske spor, der samlet giver et detaljeret billede af dig og din færden. Elektroniske spor, som kan være til stor hjælp for politi og efterretningstjenester ved efterforskning af kriminalitet og terrorhandlinger. Elektroniske spor, som er med til at nedbryde forestillingen om privatlivets fred.

Statens sikkerhed kontra privatlivets fred

For tiden foregår en kamp om hvor meget af den elektroniske kommunikation, der skal gemmes til efterretningsbrug. På den ene side står politi, efterretningstjenester og politikere, der ønsker tryghed og sikkerhed. På den anden side står borgerrettighedsgrupper, jurister, politikere og filosoffer, der ønsker at privatlivets fred og grundlæggende demokratiske rettigheder respekteres. Efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 har ønsket om tryghed og sikkerhed fået høj prioritet. I USA, på EU-plan og i Danmark er der vedtaget love, der tillader øget overvågning af landenes egne indbyggere. Lovene skal sørge for, at oplysninger om elektronisk kommunikation bliver registreret og gemt. Politiet kan så anvende oplysningerne i en eventuel senere efterforskning af terrorvirksomhed eller grove forbrydelser som mord eller børneporno. Lovgiverne ser lovene som nødvendige foranstaltninger i forsvaret af demokrati og statens sikkerhed. Modstanderne er bekymrede for, at udviklingen går mod et overvågningssamfund, der er præget af kontrol og mistillid.

Danmarks anti-terrorlov

Et eksempel på lovgivning, der blev indført som følge af terrorangrebet på USA, er Danmarks anti-terrorlov, der blev endeligt vedtaget 31. maj 2002. Anti-terrorloven består af en lang række lovændringer, hvor terrorismeparagraffen, den nye paragraf 114a i retsplejeloven, er den mest omdiskuterede. Den muslimske forening Al Aqsa er sigtet for at overtræde terrorismeparagraffen, da de mistænkes for at yde økonomisk støtte til terror.
En anden del af anit-terrorloven der er til debat, er bestemmelsen om "indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning". Kort fortalt stiller bestemmelsen krav om øget elektronisk overvågning. Fremover skal "oplysninger om teletrafik", det vil sige oplysninger om e-mail-, sms-,telefon- og internet-brug gemmes af telefonselskaber og internetudbydere i et år. Og det er alle kunders teletrafikoplysninger, der skal gemmes. Med en retskendelse i hånden kan politiet få udleveret teletrafikoplysninger for en eller flere kunder.
Registreringen af hvad der i praksis er alle danskeres elektroniske kommunikation, vækker bekymring hos nogle politikere.
- Vi er betænkelige ved overvågningen. Der er tale om en total registrering af en kommunikationsform, siger Line Barfod fra Enhedslisten. Enhedslisten stemte sammen med Socialistisk Folkeparti som de eneste partier imod anti-terrorloven.
Sandy Brinck, retspolitisk ordfører fra Socialdemokratiet, deler ikke bekymringen og mener, at det er forkert at tale om en total registrering af en kommunikationsform.
- Borgerne skal vide, at hver gang vi bruger elektronisk kommunikation, efterlader vi spor. Det må vi vænne os til, siger hun og fortsætter: Det er kun kommunikationens afsender og modtager samt tidspunktet for kommunikationen, der skal registreres ifølge loven.

Den vigtige, ubesluttede detalje

Der hersker dog usikkerhed om hvad det er, der reelt vil blive registreret. I loven skelnes mellem trafikdata og kommunikationsindhold. Trafikdata er oplysninger om, hvem der er afsender og modtager samt tidspunktet for kommunikationen. Kommunikationsindholdet er indholdet af e-mailen, sms'en eller telefonsamtalen. Ifølge loven er det kun trafikdata, der skal gemmes. Loven indeholder dog nogle selvmodsigelser. IT-Brancheforeningen gør opmærksom på selvmodsigelserne i et brev til retsudvalget dateret den 7. maj 2002. En e-mails afsender- og modtager-adresser er gemt i e-mailens såkaldte "header". Header'en indeholder også overskriften på e-mailen og er dermed en del af kommunikationsindholdet. Hvis afsender og modtager skal registreres, vil det af tekniske årsager betyde at også dele af kommunikationsindholdet bliver registreret. IT-Brancheforeningen opfordrer derfor til, at lovteksten præcist definerer, hvad der skal registreres. Den præcisering er ikke kommet med i den vedtagne lov. Lovteksten siger blot, at justitsministeren efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling skal fastsætte de nærmere regler om registrering og opbevaring. Et arbejde der ikke er begyndt endnu.

Tekniske muligheder bestemmer

Mens tekniske spidsfindigheder kan drille rent lovmæssigt, bekymrer borgerrettighedsgrupper og juraprofessorer sig om hvorvidt lovgiverne i for høj grad baserer sig på, hvad teknologien gør muligt.
- Der er tale om registrering af folks færden uden noget bestemt formål, blot fordi det er teknisk muligt. Det bryder med grænserne for, hvad samfundet normalt må vide om borgerne, siger Tanja Krabbe, jurist og bestyrelsesmedlem i Digital Rights. Organisationen er en græsrodsorganisation, som beskæftiger sig med rettighederne i den digitale verden. Digital Rights arbejder blandt andet sammen med Det Danske Center for Menneskerettigheder. Peter Blume, dr. jur. fra Københavns Universitet, anser også teknologien som drivkraft i lovgivningen.
- Der er en tendens til, at det teknisk mulige, også bliver det teknisk nødvendige, siger han og fortsætter:
- Egentlig svarer anti-terror lovens bestemmelser til, at postvæsenet skulle notere alle breve, som man sender og modtager. Det ville virke som et meget stærkt indgreb i folks privatsfære, men den elektroniske overvågning er mere diskret og upersonlig. Den socialdemokratiske retsordfører Sandy Brinck afviser, at politikerne lovgiver efter, hvad der er teknisk muligt.
- Hvis vi gjorde det, ville vi blot lade den elektroniske overvågning være en del af politiets daglige arbejdsredskab. Det har vi undgået ved at der stilles stramme krav om, hvornår politiet må kræve teletrafikoplysningerne udleveret. Det er kun ved mistanke om grove forbrydelser. Med grove forbrydelser henviser Sandy Brinck til lovteksten, der siger at politiet kun må kræve teletrafikoplysningerne udleveret ved mistanke om forbrydelser, der straffes med seks års fængsel eller mere.

Overvågning skaber mistillid

Selvom oplysningerne om mail, sms og telefonsamtaler kun bliver brugt, hvis man er under mistanke for at have begået en alvorlig forbrydelse, beroliger det ikke Tanja Krabbe fra Digital Rights.
- Det er vigtigt, at man kan udveksle ideer med andre uden at blive overvåget. Mennesker ændrer automatisk adfærd, hvis de bliver overvåget, siger Tanja Krabbe. Overvågningen kan ganske enkelt påvirke demokratiet i en uheldig retning, mener hun. Folkene bag græsrodsorganissationen Globale Rødder, en lovlig organisation, der opererer i det demokratiske Danmark, har ændret deres adfærd på grund af frygten for overvågning.
- Ved planlægning af vores ulydighedsaktioner bruger vi ikke internet, e-mail og mobiltelefoner. Vi slukker for mobiltelefonerne og går udenfor, når vi skal tale sammen. Vi har mistanke om at vores lokaler også overvåges, siger Søren Borking, talsmand for Globale Rødder.
- De er jo paranoide, siger Helge Adam Møller, retspolitisk ordfører for de Konservative. Han mener ikke, at Globale Rødder har noget at frygte, når blot de overholder de demokratiske spilleregler. Helge Adam Møller understreger, at Globale Rødder skal være under bestyrket mistanke for at have begået noget alvorligt kriminelt, og at politiet skal have en retskendelse, før den registrerede kommunikation kan udleveres til politiet.

Samfund der bygger på mistillid

Peter Kemp, filosof og leder af Center for Etik og Ret, mener ligesom Tanja Krabbe fra Digital Rights, at overvågningen vil påvirke folks adfærd og være til skade for de personlige relationer.
- I et overvåget samfund bestemmes adfærden af frygt for sanktioner, ikke af overvejelser om det rimelige i adfærden. Det skader vores opfattelse af hinanden. Det hele kommer til at bygge på mistillid frem for på tillid, siger Peter Kemp. De Konservatives retspolitiske ordfører Helge Adam Møller mener slet ikke, at der kan tales om overvågning.
- Jamen, der er ikke tale om overvågning. Der er tale om en registrering af oplysninger, der udelukkende bliver brugt, hvis der er bestyrket mistanke om en grov forbrydelse. Og jo; der er nogle, der vil blive utrygge. Det er alle forbryderne. Det har jeg det fint med. Hr. og fru Jensen har intet at frygte, siger han. Helge Adam Møller medgiver, at der med anti-terrorloven afgives lidt af privatlivets fred, mod at samfundet får en større sikkerhed.
- Vi afgiver en lillebitte smule af privatlivets fred, til gengæld får vi ti gange så meget tryghed og sikkerhed, siger han. Tanja Krabbe fra Digital Rights mener derimod, at der er tale om et stort indgreb i de personlige rettigheder.
- Det er ikke kun en lille del af privatlivet, der opgives, det er at opgive ret meget. I vores demokrati er det helt grundlæggende, at man respekterer den enkelte, og at man har nogle rettigheder som enkeltperson, siger hun.

De overvågede demokratier

De danske bekymringer for overvågningens konsekvenser for demokratiet står ikke alene. Internationale borgerrettighedsgrupper, der beskæftiger sig med menneskerettigheder og privatlivets fred, som eksempelvis Electronic Privacy Information Center (EPIC) fra USA og Privacy International (PI) fra England udtrykker også deres bekymring over udviklingen efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001. I september 2002 udgav EPIC og PI rapporten "Privacy and Human Rights 2002 - An International Survey of Privacy Laws and Developments", som er en international undersøgelse af love om privatlivets fred og udviklingen i det forgangne år. Rapporten gennemgår lovgivningen vedrørende overvågning og privatlivets fred i i mere end 50 lande. Den viser, at langt de fleste demokratiske lande har indført regler, der tillader øget elektronisk overvågning efter den 11. september 2001. I rapporten fremhæves EU-direktivet "Electronic Communications Privacy Directive" som et eksempel på den øgede overvågning, der accepteres i Europa. Direktivet blev vedtaget i Europa-Parlamentet den 30. maj 2002. Det giver EU-medlemsstaterne lov til at indføre love, der tillader at gemme oplysninger om mobilsamtaler, fastnettelefonsamtaler, fax, e-mails, internetkommunikation og anden elektronisk kommunikation. Direktivet er interessant, fordi det erstatter et tidligere EU-direktiv, Telecommunications Privacy Directive 97/66/EC fra 1997, der netop ikke tillod at gemme oplysninger om elektronisk kommunikation. Når en kommunikation var afsluttet, skulle al information så vidt muligt slettes, undtagen oplysninger, der var nødvendige for at kunden kunne betale for kommunikationen. Det ændrede sig efter 11. september 2001.

Total informationsbevidsthed

De største ændringer efter den 11. september er uden tvivl sket i USA. Her vækker den seneste udvikling især bekymring hos modstanderne af overvågning. Der er foreløbigt bevilget over halvanden miliard kroner til udvikling af et system kaldet "Total Information Awareness" - Total Informationsbevidsthed. Ved at sammenkøre eksisterende oplysninger fra private it-systemer med statslige it-systemer, håber de amerikanske myndigheder at kunne identificere terrorister ud fra et elektronisk adfærdsmønster. Et elektronisk adfærdsmønster, der bestemmes ud fra oplysninger om kreditkort-hævninger, flybestillinger, benzinkortkøb, patientjournaloplysninger, e-mail-kommunikation, telefonkommunikation og lignende. Ved at sammenstille alle oplysningerne kan de amerikanske myndigheder få et detaljeret billede af alle amerikaneres adfærd og færden. Det er meningen, at der skal oprettes en profil for alle amerikanske borgere. Hvis profilen, og dermed borgeren, udviser et terroristisk adfærdsmønster, håber de amerikanske myndigheder at kunne pågribe den pågældende, inden en terroraktion udføres. Det er dog uklart, hvad et terroristisk adfærdsmønster egentlig er, men det skal defineres samtidig med, at systemet etableres. Det er Defense Advanced Research Project Agency (DARPA), som står for projektet. DARPA hører under det amerikanske forsvarsministerium. Foreløbig regner DARPA med at bruge fem år på projektet.

Dansk total informationsbevidsthed

Kan det tænkes, at Danmark vil etablere et system, som amerikanerne er i gang med at udvikle? Professor, dr. jur. Peter Blume vil ikke afvise det scenarie:
- Vi har langt flere oplysninger om borgerne end USA. Det kan ikke afvises at et tilsvarende system etableres i Danmark. Hvis Christiansborg bombes, så skabes der en stemning, hvor grænserne for overvågning ligger længere ude, end man umiddelbart tror. Heller ikke den socialdemokratiske ordfører Sandy Brinck vil afvise scenariet:
- Man kan forestille sig meget. Men der er altid etiske overvejelser ved et nyt lovindgreb, der anfægter privatlivet. Jeg kan ikke sige, at det kan vi aldrig nogensinde finde på, men vi vil aldrig gøre det uden at foretage etiske overvejelser. Kun hos filosoffen Peter Kemp finder man noget, der ligner en afvisning. Han mener dog, det er afhængig af, hvor stærkt demokratiet er rodfæstet i Danmark. Han siger:
- Tilsvarende tiltag kan formodentlig ikke forekome i Danmark, da der er en fundamental tillid i Danmark. Det afhænger af, hvor holdbart demokratiet er. Hvis demokratiet er mere end blot glasur, vil det kunne holde til et terroranslag.